Bløderpatienter i USA, Latinamerika, Europa, Asien, Mellemøsten
og Afrika blev smittet med inficerede blodprodukter. Lieff Cabraser
repræsenterer klienter fra hele verden i søgsmål
anlagt ved de amerikanske domstole mod amerikanske producenter
af faktorprodukter, som har solgt inficeret blod i USA og eksporteret
det til resten af verden.
Vi er i gang med at undersøge
blodfaktor produkterne og de amerikanske producenter af faktorprodukters
adfærd over
hele verden, blandt andet i disse lande:
Lieff
Cabraser Heimann & Bernstein, LLP repræsenterer bløderpatienter
fra hele verden, eller deres overlevende og dødsbo, som
modtog blodprodukter produceret af amerikanske virksomheder
i starten og indtil midten af 80'erne. Blodprodukterne gik under
navnet faktorkoncentrat, Faktor VIII ("størkningsfaktor"
eller "AHF") og Faktor IX, og blev produceret og solgt
i USA og eksporteret til resten af verden. Blodprodukterne gik
under navnet størkningsfaktor eller "Faktor VIII"
og "Faktor IX."
Juni
2005 - Klik her for
at få en opdatering af sagen
Marts 2005 - Klik her
for at få en opdatering af sagen
November 2004 - Klik
her for at få en opdatering af sagen
August 2004 - Klik her for
at få en opdatering af sagen
Sagsøgerne
blev angiveligt smittet med HIV og/eller Hepatitis
C ("HCV") virus ved kontakt med virusinficeret
Faktor VIII og IX. Lieff Cabraser repræsenterer
bløderpatienter:
udenfor
USA, som blev smittet med HIV og/eller HCV, og
i USA,
som blev smittet med HCV, men ikke samtidig smittet med
HIV.
Sagsøgernes
påstande
I
tiden efter 1978 var fire større virksomheder i USA beskæftiget
med fremstilling, produktion og salg af Faktor VIII og IX: Armour
Pharmaceutical Company, Bayer Corporation og dens Cutter Biological
division, Baxter Healthcare Corporation og dens Hyland Pharmaceutical
division og Alpha Therapeutic Corporation, som har været
eller er sagsøgte i visse søgsmål.
Sagsøgerne
påstår, at virksomhederne producerede og solgte
blodfaktorprodukter som gavnlig "medicin", som faktisk
var inficeret med HIV og/eller HCV, hvilket resulterede i massesmitte
af og/eller døden for tusindvis af mennesker med blødersygdom
over hele verden. Personer med blødersygdom og HCV i
USA: Klik her for information om netop Deres krav.
Man
mener, at tre af disse virksomheder, Alpha, Baxter og Cutter,
rekrutterede og betalte donorer fra højrisiko befolkningsgrupper,
herunder indsatte i fængsler, stiknarkomaner samt blodbanker
med overvejende homoseksuelle donorer, for at få blodplasma
til brug for fremstillingen af Faktor VIII og IX. Sagsøgerne
påstår, at disse virksomheder forsømte at
udelukke donorer med fortilfælde af hepatitis-virus, som
det er foreskrevet i forbundslovgivningen. Sådanne prøver
kunne have reduceret sandsynligheden væsentligt for, at
plasma inficeret med HIV og/eller HCV kom ind i plasmabankerne.
Sagsøgerne påstår desuden, at sagsøgte
svigagtigt gav urigtige oplysninger til embedsmænd og
offentligheden om, at Faktor VIII og IX var sikkert at bruge,
og at virksomhederne havde gjort en seriøs, betimelig
og effektiv indsats for at reducere risikoen for, at bløderpatienter
udvikler AIDS og HCV.
Sagsøgerne
hævder, at sagsøgte fra juli 1982, da de første
beviser kom frem på, at bløderpatienter var døde
af AIDS, og frem til 1985, stod sammen om at undgå at
tilbagekalde Faktor VIII og IX; om at undgå at advare
patienter om risiciene for at blive smittet med HIV og HCV gennem
deres produkter; om at fortsætte med at markedsføre
produkterne som sikre; om at undgå at iværksætte
tests af Faktor VIII og IX for forekomst af hepatitis-virus,
hvilket ville have fungeret som en erstatning for at teste for
HIV og HCV; om at undgå at udvikle og gennemføre
enkle metoder til virusinaktivering, hvilket ville have fjernet
alle eller de fleste af infektionerne; og om at fremkomme med
offentlige erklæringer, der bagatelliserede risikoen for
at pådrage sig AIDS og HCV fra deres blodfaktorprodukter
og overpromovere fordelene ved disse produkter.
En
global tragedie: Titusinder af bløderpatienter over
hele verden smittet med HIV-virus
Titusinder
af bløderpatienter over hele verden blev smittet med
HIV og/eller HCV fra slutningen af 70'erne og op igennem 80'erne
efter at have modtaget Faktor VIII og IX infusioner fra blodplasma,
der oprindeligt var indsamlet, behandlet og produceret i USA
af Armour, Cutter, Baxter og Alpha eller deres datterselskaber.
Mange af disse mennesker er siden døde. Andre grupper
var børn eller teenagere, der havde modtaget produkterne,
og som har været smittet med AIDS og/eller Hepatitis B
og/eller C det meste af deres liv.
Den
22. maj 2003 skrev The New York Times, at Cutter Biological
i midten af 80'erne solgte blodstørkningsmedicin for
millioner af dollars til mennesker med blødersygdom -
medicin der bar en stor risiko for at overføre AIDS -
til Asien og Latinamerika, mens der blev solgt et nyt og mere
sikkert produkt i USA og Europa. Cutter introducerede sin mere
sikre medicin i slutningen af februar 1984, da der kom beviser
frem på, at virksomhedens tidligere produkt smittede bløderpatienter
med HIV. Alligevel berettede The New York Times i over et år
om, at virksomheden fortsatte med at sælge sine gamle
produkter i andre lande.
Lieff Cabraser samarbejder med medadvokat Charles Kozak og
jurister fra Argentina, Tyskland, Hong Kong, Irland, Israel,
Italien, Taiwan, Storbritannien og Nordirland og mange andre
lande i Afrika, Asien, Europa, Latinamerika og Mellemøsten om
at anlægge sager ved de amerikanske domstole mod de ansvarlige
amerikanske virksomheder, som fra slutningen af 70'erne og op
igennem 80'erne producerede, solgte, distribuerede og/eller
forsømte at tilbagekalde blodprodukter, der var inficeret
med HIV og/eller HCV.
Om
Lieff Cabraser
Lieff
Cabraser Heimann & Bernstein, LLP er et advokatfirma med
over 50 advokater og med kontorer i San Francisco, New York og Nashville. Siden 1972 har
Lieff Cabraser med succes repræsenteret personer med bopæl
i USA og personer, der bor i udlandet, i en lang række
sager, herunder søgsmål der vedrører personskade.
Lieff
Cabraser nyder national anseelse for sin faglige integritet
og succesrige forfølgning af vore klienters krav. Udover
vores mere end 50 advokater har vi ansat førsteklasses
advokatmedhjælpere, statsautoriserede sygeplejersker,
videnskabelige analytikere, efterforskere og specialister i
procesførelse. Betydelige personaleressourcer foruden
vores evne til at betale omkostningerne i forbindelse med vores
kunders sager på forskud, gør det muligt for Lieff
Cabraser at føre sager mod de største og stærkeste
selskaber i verden. Læs mere om firmaet, klik
her.